CEWE FOTOBOGEN 

Valg af CEWE FOTOBOG-produktet

En CEWE FOTOBOG findes i forskellige størrelser og udgaver.

På startsiden kan du vælge dit ønskede CEWE FOTOBOG-format.

Du kan vælge mellem enten at anvende CEWE FOTOBOG-assistenten eller oprette din CEWE FOTOBOG manuelt og springe CEWE FOTOBOG-assistenten over.

Assistent eller ingen assistent?

Assistenten hjælper dig med at fordele dine fotos i bogen og udarbejder et designforslag til dig.
Du har i den forbindelse fuld kontrol over det nødvendige antal sider samt stilen i din CEWE FOTOBOG.

Assistenten arrangerer dine fotos i kronologisk orden efter hinanden.
Den sørgerfor at arrangere dine begivenheder korrekt i forhold til siderne, dvs. at morgenmaden med vennerne findes på én side og festen om aftenen begynder korrekt på næste side, så der så vidt muligt ikke sker en sammenblanding af begivenheder.
På denne måde får du et meget godt grundlag for din CEWE FOTOBOG.

I editoren kan du derefter selv tilføje tekster, ændre layoutet eller forstørre eller formindske, indsætte, fjerne eller udskifte et eller flere af billederne.

Du kan også starte CEWE FOTOBOG-assistenten flere gange for at finde de indstillinger, der passer dig bedst eller indsætte flere sider (også under anvendelse af flere stilarter).
Du kan finde flere anvisninger vedr. arbejdet med CEWE FOTOBOG-assistenten i kapitlet "CEWE FOTOBOG-assistenten".

Hvis du ved, at du altid vil designe din CEWE FOTOBOG manuelt, kan du slå den automatiske start af assistenten fra permanent under ”Valgmuligheder”. (Se i kapitlet "Programvalgmuligheder".) I så fald springes CEWE FOTOBOG-assistenten over på samme måde, som hvis ”Udarbejdelse af fotobog uden assistent” er valgt, og du kan starte med en tom fotobog.

Du kan til enhver tid starte CEWE FOTOBOG-assistenten i fotobog-editoren.

Du kan finde flere anvisninger vedr. arbejdet med CEWE FOTOBOG-assistenten i kapitlet "CEWE FOTOBOG-assistenten".

Ved en helt ny CEWE FOTOBOG, som du udarbejder fuldstændigt manuelt, får du i første omgang vist en ”tom” fotobog med et standardlayout.
Eller du åbner en tidligere gemt fotobog for at redigere videre i den.

Inddeling af siderne i en CEWE FOTOBOG

Forskellige sidetyper

En CEWE FOTOBOG består altid af en indbinding, den første og den sidste dobbeltside og de øvrige dobbeltsider.

Indbindingen

Indbindingen udgør fotobogens for- og bagside.

Indbindinger af kunstlæder eller lærred får intet påtryk, og man kan derfor kun vælge farven på materialet. Indbindinger med påtryk (hard- og softcover) designes kun på ydersiden, da det kun er den, der senere bliver synlig. (Indersiderne klæbes sammen med bogens første og sidste side).

På bagsiden har de påtrykte indbindinger en stregkode, som er nødvendig af hensyn til produktionen og udleveringen af din CEWE FOTOBOG.
Denne stregkode kan derfor hverken fjernes eller redigeres.

På bogryggen er der et tekstfelt med plads til en bogtitel, oftest den samme titel, som står på forsiden.
Dette tekstfelt er på grund af den manglende bogryg ikke tilgængelig ved fotohæftet.

Indholdssiderne

Indholdssiderne vises og redigeres i arbejdsområdet som dobbeltsider ved siden af hinanden, da de ved opslag i bogen danner en optisk enhed.

Kun ved første og sidste side skal halvdelen af dobbeltsiden være tom, da den anvendes som indvendig side på indbindingen.
Også ved hæfter, der ikke har nogen sammenklæbet indbinding, er der af tekniske årsager denne begrænsning.

En fotobogsside kan indeholde en baggrund, et layout, fotos samt tekstfelter.

Vindueselementerne til CEWE FOTOBOG

FOTOBOG’ens objekt-udvælgelse

Objekt-udvælgelsen til CEWE FOTOBOG består af tre faneblade til hovedkategorierne:
"Fotos", "Design" og "Layout".

Disse hovedkategorier er inddelt i flere faneblade.

Fanebladet “Fotos“
Her finder du billeder lokalt (på din harddisk eller dine datamedier) eller i dine webalbummer i din fototjeneste på internettet.

Fanebladet “Design“
Her finder du baggrunde, indhold og cliparts.

Fanebladet "Layout"
Her finder du sidelayouts og passepartouter.

Vælg først baggrunden til din aktuelle CEWE FOTOBOG-side ved blot at trække den hen til den pågældende side med musen. Ved at dobbeltklikke på billedeksemplet med baggrunden lægges baggrunden over hele dobbeltsiden. Du kan også anvende knapperne nederst i objekt-udvælgelsen.

Det samme gælder for layouts. De indsættes med de samme funktioner som baggrundene.

Fotos kan du trække hen til den pågældende layoutramme i layoutet eller til en tom side ved hjælp af musen.

Tip:
Hvis du trækker et foto hen på en tom plads (altså uden layoutramme), genererer editoren automatisk en passende layoutramme til billedet.
Så hvis du altså først sletter alle layoutrammer, som er indsat på CEWE FOTOBOG-siderne som standard, kan du trække og placere dine fotos frit på fotobogssiden.

Cliparts trækker du bare hen på arbejdsfladen (ikke hen på en layoutramme).
Cliparts kan tilpasses i placering, størrelse og rotation.

En passepartout trækker du med musen hen til en layoutramme til et foto. Den gør dele af fotoet transparent og giver fotoet en ny udvendig facon.

Storyboardet

Alle dobbeltsider i en CEWE FOTOBOG, inkl. indbindingen, vises som miniaturebilleder i storyboardet, så det er nemmere at navigere og få overblik.

Scrollbaren under storyboardet skubber miniaturebillederne mod højre og venstre.
Et klik med musen på miniaturebillederne åbner den tilhørende side i arbejdsområdet.

Rækkefølgen på siderne ændrer man ved at venstreklikke på billedeksemplet af den pågældende side og trække billedeksemplet hen til den ønskede position i siderækkefølgen, mens museknappen holdes nede.

CEWE FOTOBOG-editorens objekt-værktøjslinje

I objekt-værktøjslinjen finder man de vigtigste værktøjer eller kommandoer, som man kan anvende på et netop markeret objekt i produkt-editoren, eller som man kan bruge til at indsætte et nyt objekt med. Se tooltips.

En liste over og beskrivelse af værktøjerne finder du i kapitlet ”Objekt-værktøjslinjen”.

Alle funktioner/værktøjer, der kan anvendes på det markerede objekt, finder du også i en kontekstmenu, som åbnes ved at højreklikke med musen i editoren eller via det markerede objekt.

Arbejdsfladen til CEWE FOTOBOG-editoren

Her vises den fotobogsside, der er valgt i storyboardet, med henblik på redigering.

På samme måde som i et male- eller tekstbehandlingsprogram designer du din CEWE FOTOBOG ved hjælp af skabelonerne i objekt-udvælgelsen. I objekt-udvælgelsen kan du for hver enkelt fotobogsside vælge en baggrund (se kapitlet ”Arbejde med baggrunde”), bestemme et layout og naturligvis indsætte fotos og tekster.

Fotos og tekster fylder altid et bestemt rektangulært område (layoutramme) i bogen, som du kan flytte eller forstørre. Alle rammer kan aktiveres med et klik med musen og ændres.
Du kan markere flere rammer på samme tid ved at trække en ”elastik” hen over dem.
Denne funktion kan desværre ikke anvendes, hvis de layoutrammer (eller tekstfelter), der skal markeres, ligger på et af dine egne fotos og bruges som baggrund.

(Se kapitlet “Arbejde med layouts”).

CEWE FOTOBOG-editorens produktværktøjslinje

I produkt-værktøjslinjen findes værktøjerne til styring af sidevisningen (zoomfunktion, forhåndsvisning, rotation af visning) samt bestillingsknappen.
Se kapitlet "Produkt-værktøjslisten".